WeBible

1 - Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

2 - Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?

3 - Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?

4 - Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.

5 - Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!

6 - og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.

7 - Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?

8 - Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide?

9 - Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.

10 - Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?

11 - Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?

12 - Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

13 - Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,

14 - dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,

15 - da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.

16 - Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.

17 - Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.

18 - Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

19 - Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.

20 - Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.